Fyrværkeri verden rundt

Nationaldage og fyrværkeri – amerikanerne tyvstarter med afskydningen!

Fyrværkeri over New York

Kan du heller ikke få nok af fyrværkeri og synes du at der er alt langt til december? I artikelserien “Fyrværkeri verden rundt” kommer Krudtmajoren med de bedste bud på hvor i verden du kan opleve det bedste fyrværkeri.

USA Nationaldag

Amerika - Nationaldag

I dag den 4. juli er det amerikanernes nationaldag. Fyrværkeriet har en stor rolle og dagen fejres med masser af flot fyrværkeri. Men inden du booker en flyver for at deltage i afskydningen, skal du tage højde for hvilken stat du lander i, for der er forskellige regler staterne imellem.

Overordnet er det fyrværkeri man selv afskyder mindre en det vi kender fra nytåret i Danmark, og i flere stater er fyrværkeri der flyver eller siger bang forbudt. Oftest er det byen eller lokale foreninger der sammen får en fyrværker til at afskyde på denne festlige dag, som strækker sig helt tilbage til 1776 hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet. Dagen er blevet fejret med et brag lige siden.

Frankrig Bastilledag

Den Franske Bastilledag den 14. juli bruges fyrværkeriet til at fejre det moderne Frankrig som vi kender det i dag. Selvom du som privatperson kan købe fyrværkeri, er det næsten udelukkende større festfyrværkerier der afskudes den 14. juli i Frankrig.

Det største af alle fyrværkerishows i Frankrig er afskydningen fra Eiffel-tårnet, hvor et 30 minutters fyrværkerishow oplyser den franske hovedestads nattehimmel.
Her vil du opleve det vildeste effekter, farver og kombinationer.

Find en billig flyver til Paris her

Schweiz Nationaldag

Er der stadig for langt tid til nytår, kan du opleve fantastiske fyrværkerishows på den schweiziske nationaldag den 1. august. Der afholdes mange arrangementer over hele landet, hvor fyrværkerishows bliver kombineret med musik som passer til afskydningen. Som privatperson må du også afskyde på denne dag, og reglerne minder meget om dem vi kender fra Danmark. Dog må der afskydes mindre knaldfyrværkeri som skal overholde et sæt regler.

England Bonfire Night

Bonfire Night i England stammer helt tilbage fra 1606 og er i dag anledning til festlig fyrværkeri den 5. november hvor private må købe og afskyde fyrværkeri i dagene op til. Bonfire Night er ikke en national dag, men en fast tilbagevendende tration i england, som fejres med fyrværkeri. Denne dag er større en nytårsaften.

Derudover må der i England købes og afskyde op til nytår og 3 dage før det kinesiske nytår og Diwali. Reglerne i England minder meget om de danske, dog er der forhold man skal være opmærksom på.

Danmark Nytårsaften

I Danmark har vi ikke en egentlig nationaldag hvor vi skyder krudt af, det er kun nytårsaften. Det betyder dog ikke at du skal snydes.

Herhjemme må du købe dit fyrværkeri fra den 16. december og afskyde det fra den 27. december og frem til 1. januar.

Find din nærmeste fyrværkeriforhandler:

Billedegalleri Fyrværkeri verden rundt